OmniCar har netop indgået en aftale med 55 Mercedes-Benz-forhandlere i Norge, som har valgt OmniCars softwareløsning SAM (service agreement manager) som deres primære løsning i håndtering og salg af serviceaftaler.

Det forklarer OmniCars CEO, Claus T. Hansen
“Mercedes-Benz har valgt OmniCars softwareløsning for at være i stand til at kunne håndtere deres serviceaftaler 100 pct. digitalt. Med SAM kan Mercedes-Benz-forhandlerne se frem til at konvertere hele deres proces med salg og håndtering af serviceaftaler til en web-baseret og papirløs-løsning og dermed undgå tunge analoge arbejdsgange,” siger Claus T. Hansen.

OmniCars softwareløsning SAM er et digitalt værktøj designet til automatisk håndtering af mersalg og serviceaftaler. SAM indeholder en række selvbetjeningsfunktioner, der hjælper forhandleren med at håndtere og sælge langt flere serviceaftaler end før.

“OmniCars softwareløsning SAM er ved at blive et velkendt produkt inden for autobranchen, og det er ikke mindst på den baggrund, at Mercedes-Benz har besluttet at implementere SAM. Mercedes-Benz har som en af de største bilimportører i Norge en ambitiøs digital vækststrategi, og derfor er vi stolte over, at 55 Mercedes-Benz-forhandlere har valgt OmniCar som samarbejdspartner ind i deres digitale rejse. Vi ser frem til samarbejdet med Mercedes-Benz og i fællesskab skabe solide resultater,” siger Claus T. Hansen.

Han forklarer, at Omnicar med aftalen er et skridt tættere på vej mod at indfri selskabets mål for 2017.

“Faktisk tør vi nu tro på, at vi kan nå at implementere SAM hos flere end 100 forhandlere, som ellers var det mål, vi meddelte i forbindelse med vores halvårsregnskab,” siger Claus T. Hansen.

Kontaktinformation

Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect
+45 53 85 07 70

Menu