“OMNICAR står stærkere i dag end nogensinde. Vores software bliver hele tiden optimeret, og vi har allerede bevist, at vi er i stand til at skabe stor værdi for vores kunder, som hver dag tæller flere og flere,” siger Claus T. Hansen. Foto: PR/OMNICAR

It­-selskabet OMNICAR har i dag offentliggjort årsrapporten for 2017, og med en omsætning, der næsten er fordoblet, samt en fast vækst af nye kunder, er firmaets ambitioner vokset.

OMNICARs CEO, Claus T. Hansen, glæder sig over resultatet.

“OMNICAR står stærkere i dag end nogensinde. Vores software bliver hele tiden optimeret, og vi har allerede bevist, at vi er i stand til at skabe stor værdi for vores kunder, som hver dag tæller flere og flere,” siger Claus T. Hansen.

OMNICAR har udviklet en softwareløsning SAM (Service Agreement Manager) til bilforhandlere og værksteder, der er designet til automatisk håndtering af mersalg og serviceaftaler. Softwaren hjælper forhandleren med at håndtere og sælge langt flere serviceaftaler end før.

Hver måned kommer der op mod 100 nye forhandlere på OMNICARs platform, og samtidig er værdien af de serviceaftaler, som forhandleren sælger gennem OOMNICARs løsning, højere end forventet. Resultatet ses tydeligt, OOMNICARs omsætning er steget fra næsten 6 millioner DKK til over 11 millioner DKK alene sidste år.

Resultatet for 2017 blev et minus på 4,5 mio. kr. Claus T. Hansen forklarer, at det er helt efter planen.

“Vi er et selskab i vækst, som hele tiden investerer i både at udvikle vores digitale platforme og på at investere i, at vi har en distributionskraft, der kan modsvare efterspørgslen,” siger Claus T. Hansen.

Strategien for 2018 er på plads. Blandt andet introducerer OMNICAR nye abonnementsløsninger, ligesom softwaren vil komme til at favne endnu bredere og vil i 2018 også understøtte erhvervsbiler og motorcykler. Derudover introduceres OMNICARs software for Sverige og Norge. Det er derfor med stor tilfredshed og optimisme, at OMNICAR tager fat på et nyt år, fortæller Claus T. Hansen:

“Vores vision er helt klar. OMNICAR skal være et globalt firma, der leverer service management software for at hjælpe virksomheder med at skabe loyale og rentable kunder. Det er ambitiøst, men jeg er overbevist om, at det vil lykkes inden 2020. Det kræver hårdt arbejde og et stærkt hold. Men alt det har vi på plads.”

Menu